Ligesom Kastrup Gulve sørger for det kvalitativt bedste underlag på danske arbejdspladser og i private hjem, vil vi også rigtigt gerne støtte og skabe fundamentet for en sund fremtid for de mange børn og unge, der vokser op i Danmark. Det er jo vores alles fremtid.

Heldigvis vokser mange op i trygge og gode rammer, mens andre desværre har mindre gode forudsætninger. Disse har behov for støtte og for at komme ind i sunde fællesskaber for at få succes og positive oplevelser. Dette er noget de unge kan bygge videre på, og som kan styrke deres karakter samt deres evne til at arbejde sammen med andre.

Derfor har Kastrup Gulve valgt at støtte foreningsarbejde med børn og unge i fokus – og bestyrelsen har valgt at donere 15% af hvert års overskud til dette formål.