CASESTORY
Carlsberg
Hovedkontoret i carlsberg byen
Trappebehandling i særklasse
Siden 2022 har Kastrup Gulve samarbejdet med Carlsberg om at sikre smukke og holdbare gulvløsninger til deres hovedkontor i Carlsberg Byen. Bygningen, der blev taget i brug i 2020, kombinerer moderne design med en historisk arv og fungerer som et centralt omdrejningspunkt for virksomheden. De mange medarbejdere og den daglige brug stiller derfor store krav til gulvenes kvalitet og slidstyrke, særligt i områder som trappeløbet, hvor trafikintensiteten er høj.
Trappen binder hovedkontoret sammen
Blandt vores seneste opgaver har vi slebet og behandlet trappeløbet, som fungerer som en central forbindelse i bygningen. Trappen er beklædt med lamelopbygget bambus sildeben – et smukt og moderne valg, der kræver særlig opmærksomhed på grund af dets højere sårbarhed i områder med intensiv trafik, som trapper typisk udsættes for.
Den smukke trappe, der forbinder de fire etager på Carlsbergs hovedkontor.
Premium HWS ULTRA
For at imødekomme disse udfordringer er trappen slebet og behandlet med Premium HWS ULTRA, vores mest slidstærke behandling udviklet specifikt til erhvervsmiljøer med høj trafik og intensiv brug. Premium HWS UlTRA giver en finish, der kombinerer både holdbarhed og æstetik. Denne løsning er derfor ideel til højtbelastede områder som Carlsbergs trappeløb, hvor gulvene skal bevare deres æstetik og funktionalitet.
Et stærkt samarbejde
Samarbejdet mellem Kastrup Gulve og Carlsberg bygger på gensidig tillid og en fælles ambition om at sikre løsninger af høj kvalitet. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet og levere gulvløsninger, der forener æstetik, funktionalitet og holdbarhed i et krævende erhvervsmiljø.